Vi er glade for at kunne præsentere vores partnerskab med M. Poulsen, som betyder, at deres SANY maskiner kan blive udstyret med vores 3D maskinstyring. Dette samarbejde vil bidrage til, at endnu flere maskinførere kan effektivisere deres arbejdsprocesser:
Salgschef, Jesper Lassen, fra Unicontrol3D udtaler:
“Vi er glade for, at få M. Poulsen med ombord og ser frem til samarbejdet. Virksomheden har en masse erfaring indenfor branchen, som betyder fantastisk service og ekspertise.”
I 2011 blev M. Poulsen etableret, men virksomheden har rødder helt tilbage fra 1959, da Løgumkloster Maskinforretning (LØMA) startede. M. Poulsens succes førte til en sammensplejsning af de to virksomheder, da M. Poulsen opkøbte LØMA i 2021. M. Poulsen/Løma ApS er derfor en virksomhed med en masse erfaring og en vilje til at udvikle sig med den nyeste teknologi indenfor 3D maskinføring.
Hos M. Poulsen maskinservice lægger de vægt på god service, med kunden i centrum, hvilket matcher vores værdier.
Jesper Lassen tilføjer:
”Vi er stolte af, at vores produkt bliver repræsenteret gennem dette samarbejde”
Samarbejdet er et eksempel på, at M. Poulsen er investeret i fremtiden indenfor byggebranchen, og stræber efter at virksomheden skal holde sig opdateret.
CEO hos M.Poulsen, Mogens Poulsen uddyber:
“Vi vil gerne sørge for, at vores kunder kan få den nyeste teknologi på markedet som valgmulighed til deres maskiner. Samarbejdet med Unicontrol kan være med til at realisere vores ønske om at følge udviklingen indenfor byggebranchen.”
Aagaard Entreprenør var den første, der fik glæde af Unicontrols samarbejde med M. Poulsen. Tidligere i denne uge blev deres SANY SY80 udstyret med Unicontrol3D.
Hold øje med vores sociale medier, når vi deler historien.